Elektrobiologisk Selskab
Elektrobiologisk Selskabs formål er at virke for udbredelsen af kendskab til og interesse for elektrobiologiske forhold - herunder rettidig anvendelse af elektrobiologisk forskning i samfundets beslutningsprocesser.
De elektromagnetiske felter vi omgiver os med i hverdagen er ikke-ioniserende, hvilket vil sige, at den enkelte foton ikke har energi nok til direkte at bryde molekylebindinger. Påvirkningsmekanismerne er derfor baseret på indirekte processer, som omfatter meget komplekse biologiske sammenhænge. Påvirkningsmekanismerne forekommer ved non-termiske niveauer – dvs niveauer, som ikke kan forårsage opvarmning af vævet. Nuværende officielle grænseværdier beskytter kun mod opvarmningsskader.
Selskabets mærkesag er anvendelse af forsigtighedsprincippet i forhold til den almene befolknings eksponering for pulseret non-ioniserende radiofrekvent stråling.
Den umiddelbare vigtighed af større fokus på forsigtighedsprincippet i forhold til elektromagnetisk stråling understreges af nyere forskning, hvor de seneste års forskning har bragt ganske betydelige fremskridt. Opgøres forskningsresultaterne numerisk, viser den overvældende majoritet af forskningen i dag således betydelige indikationer eller direkte påviser potentiel bioreaktivitet i feltintensiteter betydeligt under nuværende grænseværdier.
Forskningsstatus
Aktivering af calcium-kanalera
Calcium-ioner spiller en meget væsentlig rolle i cellemembranens struktur og for muligheden for igangsættelse af intracellulære signalkaskader på baggrund af ekstracellulær påvirkning af mikrobølgestråler. Eksperimenter har vist, at calciumkanalerne kan aktiveres via energien fra pulseret mikrobølgestråling - selv i meget lave intensiteter. Påvirkning af calciumkanalerne kan igangsætte forskellige signalkaskader, der fører til øget produktion af frie iltradikaler, hvilket efterfølgende kan medføre cancer, infertilitet, søvnforstyrrelser, hjerterytmeforstyrrelser og beskadigelse af DNA, Den eksperimentelle udforskning af, hvorledes pulseret mikrobølgestråling aktiverer calciumkanaler, giver således en direkte mekanistisk forklaringsmodel for de iagttagne skadevirkninger i anden forskning.
Frie iltradikalerb,e
Frie iltradikaler kan lede til beskadigelse af cellulære processer og af genetisk materiale med deraf følgende risiko for degenerative og carcinogene virkninger. Den overvældende majoritet af forskningsresultater påviser eller indikerer sammenhæng mellem dannelse af frie iltradikaler og eksponering for elektromagnetiske felter. For elektromagnetiske felter i det radiofrekvente område dokumenteres sammenhængen i 88% af forskningsresultater publiceret mellem 2007 og 2014. For elektromagnetiske felter i de lavere frekvensområder dokumenteres sammenhængen ligeledes i 88% af forskningsresultater publiceret mellem 2007 og 2014. Et nyere review fra juli 2015 påviser, at 93% af den publicerede forskning dokumenterer skadevirkninger relateret til frie iltradikaler ved eksponering for radiofrekvente felter i non-termiske intensiteter.
Neurofysiologiske virkningerc
Majoriteten af publicerede (2007-2014) forskningsresultater (60%) påviser eller indikerer neurofysiologiske virkninger ved eksponering for radiofrekvent elektromagnetisk stråling. Den overvældende majoritet (97%) af publiceret (2007-2014) forskningsmateriale påviser eller indikerer neurofysiologiske virkninger ved eksponering for lavfrekvente elektromagnetiske felter.
Genotoksiske virkninger og ændringer i genekspressiondd
Majoriteten (65%) af publiceret (2007-2014) forskning påviser eller indikerer sammenhæng mellem eksponering for radiofrekvent elektromagnetisks stråling og genotoksiske/genekspressive virkninger. Overvældende majoritet af publiceret (2007-2014) forskning påviser eller indikerer sammenhæng mellem eksponering for lavfrekvente elektromagentiske felter og genotoksiske/genekspressive virkninger.
Alzheimerf
Overvældende majoritet (75%) af publiceret (2007-2014) forskning påviser eller indikerer, at eksponering for lavfrekvente magnetfelter er en risikofaktor i forhold til udvikling af Alzheimers.
Melatoning
Overvældende majoritet (85%) af publiceret (2007-2014) forskning påviser eller indikerer, at eksponering for lavfrekvente magnetfelter nedsætter produktionen af melatonin.
Fertiliteth
Overvældende majoritet (79%) af publiceret (2005-2014) forskning påviser eller indikerer, at eksponering for radiofrekvent elektromagnetisk stråling i mikrobølgeområdet har fertilitetsnedsættende virkning.
Svulstdannelsei,j
Eksponering for mikrobølger øger dannelsen af kræftsvulster i forsøgsdyr. Sammenhængen er godtgjort i både et indledende og et opfølgende eksperiment. De krævede eksponeringsværdier er så lave, at det svarer til, at man blot befinder sig i samme rum som en person, der bruger trådløst udstyr.
Gen-ekspressionk
Resultater fra et nyligt publiceret studie viser en forhøjet risiko for ændringer i ekspressionen af en specifikt transkriptionsfaktor (p53) for personer, som bruger mobiltelefon mere end 3 timer om dagen. p53 er styrende for en lang række meget vigtige cellulære processer, heriblandt celledeling, DNA-reparationer og programmeret celledød. Der er statistisk sammenhæng mellem ændringen i nævnte genekspression og mellem kortere overlevelseschancer for personer med hjernekræft.
Vurdering af kausalitetsforholdl
Et svensk forskerhold anvendte i slutningen af 2013 de kendte Hill-kriterier som grundlag for en kausalitetsvurdering af forholdet mellem mikrobølgeeksponering og cancer. Konklusionen på kausalitetsvurderingen er, at mikrobølgeeksponering er kræftfremkaldende for mennesker.
Hjernekræftm
Anvendelse af mobiltelefon giver forøget risiko for hjernekræft (OR = 1.3; 95%CI=1.1–1.6). Anvendelse af mobiltelefon i lang tid (>25år) giver yderligere forhøjet risiko for hjernekræft (OR = 3.0; 95%CI=1.7–5.2). Anvendelse af trådløs telefon giver forøget risiko for hjernekræft (OR = 1.4, 95% CI = 1.1–1.7). Anvendelse af trådløs telefon i lang tid (>15år) giver yderligere forhøjet risiko for hjernekræft (OR = 1.7, 95% CI = 1.1–2.5). Risikoforøgelsen for udvikling af hjernekræft ved anvendelse af mikrobølgebaseret telefoni er sammenlignelig med risikoforøgelsen for udvikling af lungekræft ved eksponering for passiv tobaksrygningn 1
Carcinogenitetsklassificeringo
WHO har klassificeret mikrobølger som muligt kræftfremkaldende (Gruppe 2B). Klassificeringen gælder alle frekvensområder fra 30kHz til 300GHz og omfatter således alle kendte nuværende mikrobølgebaserede trådløse kommunikationsteknologier. Andre kendte stoffer fra gruppe 2B er bly og DDT.
Stigende antal kræfttilfælde i Danmarkp
Antal tilfælde af hjernekræft er steget dramatisk i Danmark, med 41,2 % hos mænd og 46,1 % hos kvinder i årene mellem 2003-12. Tidsperioden er overlappende med den periode, hvor trådløs teknologi for alvor har vundet udbredelse blandt den almene befolkning.
Stigende antal kræfttilfælde i Sverigeq
Forskere har undersøgt de svenske arkiver og har fundet en meget alvorlig manglende registrering af hjernekræfttilfælde i det svenske cancerregister. Den manglende registrering af stigende antal kræfttilfælde i det svenske cancerregister har hidtil været brugt som argument mod farligheden af mobiltelefoner, så den systematiske udeladelse af hjernekræfttilfælde i dette register er påfaldende. Ved gennemgang af patientregistre og dødsårsagsregistre fandt forskerne en statistisk signifikant stigning af hjernekræft fra 2007 og frem.
Gliomar
Glioma er det medicinske navn for en ondartet kræftsvulst i hjernen. Svensk forskning har vist en statistisk sikker korrelation mellem hjernekræft og anvendelse af mobiltelefoner og trådløse DECT-telefoner. Risikoen forøges, desto mere apparatet anvendes. Yderligere er der statistisk korrelation mellem det område af hjernen, som er mest eksponeret og det område, hvor kræftsvulsterne blev fundet.
Akustikusneurinoms
Akustikusneurinom er en knude på hørenerven. Sygdommen er oftest ikke ondartet og forekommer ret sjældent, men kan forårsage problemer, idet dens vækst presser vitale områder. Første symptomer er oftest tinnitus og høreproblemer. Svensk forskning har vist en statistisk sikker korrelation mellem anvendelse af mobiltelefoner / trådløse telefoner og akustikusneurinom. Risikoen stiger i takt med kummuleret eksponering. Der er statistisk korrelation mellem svulstens størrelse og kummuleret eksponering.
Meningeomt
Meningeom er en type af hjernesvulst, som dog i mange tilfælde heldigvis er godartet. Der findes kun korrelation mellem eksponering og forekomst af svulster af denne type hos personer med størst kumuleret eksponering; men meningeomer vokser meget langsomt (har lang latenstid), hvorfor risikoen let undervurderes.
Overlevelseschancer ved hjernekræftu
Der er statistisk sikker korrelation mellem lavere overlevelseschancer for hjernekræft og anvendelse af mobiltelefoner og trådløse telefoner.
Børn og unge har størst risikov
Børn og unge har tyndere kranie, hjernevævet har højere ledningsevne, og hovedet er mindre – børns risiko ved eksponering for mikrobølger er derfor højere end voksnes. Der er forøget risiko for hjernekræft hos personer, som starter anvendelse af mobiltelefoner inden deres 20. år.
CERENAT-studietw
Et fransk forskerhold har lavet en meget omfattende undersøgelse af hjernekræfttilfælde i Frankrig. Undersøgelsen viser en statistisk sikker korrelation mellem eksponering og hjernekræfttilfælde efter 896 timers brug - svarende til en halv time om dagen i 5 år.
Genberegning af data fra CERENAT-studietx
Et andet forskerhold har lavet yderligere beregninger af data fra CERENAT-studiet. Det konkluderes, at den egentlige risiko for hjernekræft er endnu højere end omtalt i den oprindelige artikel, idet det oprindelige eksperiment ikke tager højde for brugen af trådløse (DECT)-telefoner. Forskergruppen opfordrer til opgradering af IARC's kategorisering.
Den danske kohortey
Den danske kohorteundersøgelse nævnes ofte som en undersøgelse, der frikender mobiltelefoni for skadelige virkninger. Undersøgelsens metodologiske grundlag er imidlertid så svagt, at den ikke repræsenterer nogen reel evidens. På grundlag af undersøgelsens metodiske svaghed valgte IARCz at se bort fra kohorteundersøgelsen ved kategoriseringsarbejdet i 2011.
Referencer
(a): Pall ML. 2015. Scientific evidence contradicts findings and assumptions of Canadian Safety Panel 6: microwaves act through voltage-gated calcium channel activation to induce biological impacts at non-thermal levels, supporting a paradigm shift for microwave/lower frequency electromagnetic field action. Rev Environ Health. 2015;30(2):99-116.
(b,c,d): Rewievbaseret optælling: Biointitative 2014, "Research Summaries"
(e): Yakymenko et al. 2015. Oxidative mechanisms of biological activity of low-intensity radiofrequency radiation. Electromagn Biol Med. 2015 Jul 7:1-16.
(f,g): Rewievbaseret optælling: Bioinitiative 2012, "Conclusions"
(h): Numerisk optælling via Pubmed. Optælling foretaget august 2014. Søgeterm: ("cell phones"[MeSH Terms] OR ("cell"[All Fields] AND "phones"[All Fields]) OR "cell phones"[All Fields] OR ("mobile"[All Fields] AND "phone"[All Fields]) OR "mobile phone"[All Fields]) AND ("fertility"[MeSH Terms] OR "fertility"[All Fields])
(i): Tillmann T, Ernst H, Streckert J, Zhou Y, Taugner F, Hansen V, Dasenbrock C.
Indication of cocarcinogenic potential of chronic UMTS-modulated radiofrequency
exposure in an ethylnitrosourea mouse model. Int J Radiat Biol. 2010
Jul;86(7):529-41.
(j): Lerchl A, Klose M, Grote K, Wilhelm AF, Spathmann O, Fiedler T, Streckert J, Hansen V, Clemens M. Tumor promotion by exposure to radiofrequency electromagnetic fields below exposure limits for humans. Biochem Biophys Res Commun. 2015 Apr 17;459(4):585-90
(k): Akhavan-Sigari R, Mazloum Farsi Baf M, Ariabod V, Rohde V, Rahighi S.
Connection between Cell Phone use, p53 Gene Expression in Different Zones of Glioblastoma Multiforme and Survival Prognoses. Rare Tumors. 2014 Aug 8;6(3):5350.
(l): Hardell L, Carlberg M. Using the Hill viewpoints from 1965 for evaluating strengths of evidence of the risk for brain tumors associated with use of mobile and cordless phones. Rev Environ Health. 2013;28(2-3):97-106.
(m): Hardell L, Carlberg M. Mobile phone and cordless phone use and the risk for glioma - Analysis of pooled case-control studies in Sweden, 1997-2003 and 2007-2009. Pathophysiology. 2015 Mar;22(1):1-13.
(n): Kundi M. The controversy about a possible relationship between mobile phone use and cancer. Environ Health Perspect. 2009 Mar;117(3):316-24.
(o): http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol102/mono102.pdf
(p): http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre/Cancerregisteret/Cancerregisteret%202012.ashx
(q): Hardell L, Carlberg M. Increasing rates of brain tumours in the Swedish national inpatient register and the causes of death register. Int J Environ Res Public Health. 2015 Apr 3;12(4):3793-813
(r): Hardell L, Carlberg M. Mobile phone and cordless phone use and the risk for glioma - Analysis of pooled case-control studies in Sweden, 1997-2003 and 2007-2009. Pathophysiology. 2015 Mar;22(1):1-13.
(s): Hardell L, Carlberg M, Söderqvist F, Mild KH. Pooled analysis of case-control studies on acoustic neuroma diagnosed 1997-2003 and 2007-2009 and use of mobile and cordless phones. Int J Oncol. 2013 Oct;43(4):1036-44.
(t): Carlberg M, Hardell L. Pooled analysis of Swedish case-control studies during 1997-2003 and 2007-2009 on meningioma risk associated with the use of mobile and cordless phones. Oncol Rep. 2015 Jun;33(6):3093-8.
(u): Carlberg M, Hardell L. Decreased survival of glioma patients with astrocytoma grade IV (glioblastoma multiforme) associated with long-term use of mobile and cordless phones. Int J Environ Res Public Health. 2014 Oct 16;11(10):10790-805.
(v): Hardell L, Carlberg M. Mobile phone and cordless phone use and the risk for glioma - Analysis of pooled case-control studies in Sweden, 1997-2003 and 2007-2009. Pathophysiology. 2015 Mar;22(1):1-13.
(w): Coureau G, Bouvier G, Lebailly P, Fabbro-Peray P, Gruber A, Leffondre K, Guillamo JS, Loiseau H, Mathoulin-Pélissier S, Salamon R, Baldi I. Mobile phone use and brain tumours in the CERENAT case-control study. Occup Environ Med. 2014 Jul;71(7):514-22.
(x): Morgan LL, Miller AB, Sasco A, Davis DL. Mobile phone radiation causes brain tumors and should be classified as a probable human carcinogen (2A) (review). Int J Oncol. 2015 May;46(5):1865-71.
(y): Söderqvist F, Carlberg M, Hardell L. Review of four publications on the Danish cohort study on mobile phone subscribers and risk of brain tumors. Rev Environ Health. 2012;27(1):51-8.
(z): Baan R, Grosse Y, Lauby-Secretan B, El Ghissassi F, Bouvard V, Benbrahim-Tallaa L, Guha N, Islami F, Galichet L, Straif K; WHO International Agency for Research on Cancer Monograph Working Group. Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fields. Lancet Oncol. 2011 Jul;12(7):624-6.